En vej ud af volden: Nu ligestiller Danmark voldsramte mænd med kvinder

Tusindvis af mænd bliver årligt udsat for partnervold, og voldsudsatte mænd har ikke samme rettigheder som voldsramte kvinder. Men det bliver nu lavet om. Folketinget har nemlig stemt ja til lovforslaget, der for eksempel sikrer adgang til krisecenter, sagsbehandler og psykologhjælp for voldsramte mænd.

Massiv kontrol med økonomi, sociale medier og socialt liv. Jalousi. Ydmygende og nedværdigende kommentarer som: ”Du er en dårlig far” efterfulgt af et par svigende lussinger foran parrets fælles børn.

Det er noget af det, som nogle mænd oplever, når de bliver udsat for partnervold. Det fortæller Jacob Engmose Astrup, som er uddannet jurist og direktør for Mandecentret – en organisation, der hjælper volds- og kriseramte mænd.

Indtil nu har voldsudsatte mænd ikke haft samme rettigheder som voldsudsatte kvinder. Modsat kvinderne har mændene ikke ret til psykologhjælp og en sagsbehandler, og en del af mændene bliver nødt til at bo på herberger, hvor de for eksempel ikke kan tage deres børn med. Men det ændrer sig nu.

For nu har Folketinget givet grønt lys til lovforslaget om at give voldsramte mænd ret til at få hjælp på et krisecenter, hvis de har været udsat for partnervold.

Det betyder, at mændene nu også får ret til at tage deres børn med på krisecenter, og at de også kan få rådgivning fra kommunen og tilbud om psykologhjælp til både dem selv og deres børn.

Ifølge Jacob Engmose Astrup var det en historisk dag, da loven blev vedtaget.

”Det er en milepæl i Danmarks ligestillingshistorie. Loven kommer til at have stor praktisk betydning for de mænd, som er udsat for vold i nære relationer,” siger Jacob Engmose Astrup.

Fra hjemløs til voldsudsat

Hvert år udsættes mange danske mænd og kvinder for partnervold. En rapport fra Syddansk Universitet fra 2022 anslår for eksempel, at cirka 118.000 kvinder og 83.000 mænd over 16 år var udsat for psykisk eller fysisk partnervold i 2021. Men det er ikke alle voldsramte, der har behov for et krisecentertilbud.

”Langt hovedparten af de mænd, der har været udsat for partnervold, har ikke behov for et krisecentertilbud, heldigvis. Men der er mange mænd, som bare bider tænderne sammen og bliver i volden,” fortæller Jacob Engmose Astrup og tilføjer:

”Og erfaringer fra udlandet, som for eksempel Norge, viser, at når adgangen til krisecentre ligestilles, stiger antallet af mænd, der søger hjælp. Derfor forventer vi også en stigning i danske mænd, der søger hjælp.”

Mandecentret er et af de steder i Danmark, hvor voldsudsatte mænd kan søge hjælp. Det er et landsdækkende tilbud, der langt hen ad vejen minder om et krisecenter, men juridisk set kategoriseres centret som et herberg. Det betyder blandt andet, at mændene ikke kan tage deres børn med, men også at centret ikke kan tilbyde psykologhjælp, hvilket for eksempel er muligt på et kvindekrisecenter.

”Med lovændringen kan vi tilbyde en mere specialiseret indsats, hvor især psykologhjælpen er afgørende. Mændene har jo været udsat for vold, og det er det, de skal have hjælp til, og med et tilbud om psykologhjælp kan de faktisk få den hjælp, de har brug for,” siger Jacob Engmose Astrup.

Hvert år hjælper Mandecentret cirka 300 krise- og voldsramte mænd i deres botilbud. Af de 300 mænd vurderer Jacob Engmose Astrup, at det er omkring halvdelen af mændene, der har haft brug for det krisecentertilbud, som voldsramte kvinder har kunnet få gennem loven.

Lovændringen kommer, ifølge Jacob Engmose Astrup, også til at have stor betydning for, hvordan mændene bliver mødt af kommunen.

”Kommunerne er blevet dygtigere og dygtigere til at håndtere, når en mand har været udsat for partnervold. Men der har været en enorm modstand mod at skulle betragte mændene som voldsudsatte. De var i stedet ”hjemløse”. Men på grund af lovændringen er de ikke længere en hjemløs, der skal have hjælp, men en voldsudsat, der skal have hjælp,” siger Jacob Engmose Astrup.

Kommunerne får nemlig pligt til at stille op med en sagsbehandler, der har ansvaret for mandens dialog med kommunen, og som også er vant til hjælpe og arbejde med voldsudsatte.

”Lovændringen er en vej ud af volden for manden og hans eventuelle børn. Uanset hvilken person, der har været udsat for vold, så sidder de med de samme behov, den samme traumatisering og den samme ensomhed. Vi ved, hvordan vi hjælper kvinderne, og nu skal vi tilbyde mændene den samme gode hjælp,” siger Jacob Engmose Astrup.

Ny fortælling om partnervold

Lovændringen kan også være med til at aftabuisere partnervold mod mænd. Ifølge Jacob Engmose Astrup har der været en stærk grundantagelse om, at mænd ikke kan udsættes for partnervold, fordi kvinder som udgangspunkt ikke er voldelige.

”At loven er blevet ændret, er et vanvittig vigtigt udtryk for det paradigmeskifte, der er i gang. Når vi i dag står med en lovgivning, der ligestiller adgangen til hjælp, så er det ikke bare vigtigt for den praktiske hjælp, men det bidrager også til den nye forståelse af, at partnervold rammer både mænd og kvinder,” siger Jacob Engmose Astrup.

Fra skruetrækker til sut: Håndværkere og ufaglærte fædre tager nu langt mere barsel Læs også
Udgivet

Fra skruetrækker til sut: Håndværkere og ufaglærte fædre tager nu langt mere barsel

Faglærte og ufaglærte fædre tilbringer nu mere tid med deres nyfødte børn. De tager nemlig mere…

Kvinderne har brudt glasloftet i civilsamfundets top Læs også
Udgivet

Kvinderne har brudt glasloftet i civilsamfundets top

For første gang nogensinde er der så godt som ligestilling i toppen af de 100 største danske organisationer,…

Ligestilling til debat: Vasker du tøj, handler ind og gør rent? Så er du nok kvinde. Læs også
Udgivet

Ligestilling til debat: Vasker du tøj, handler ind og gør rent? Så er du nok kvinde.

Selvom ligestilling i hjemmet virker som en privat sag, har det faktisk en betydning for samfundet og…